Gaesters Indlaeg

Blandt stær og solen den sort

Af Nikolaj Noel Christensen

Kind Of Blue er absinthen på en mørk mandag, hengemt på Ravnens gade som var den fløjet væk fra fuglekvarteret. Blandt stær og solen den sort. Som med et trylleslag fra en fe. Det er nærmest som i et eventyr.

Det er den engelske gin med et hint af roser på en onsdag, der burde have været kedelig grå henlagt i regn. Nu kender vi dig, København.

Men hvor er du Amelia? Dig med cocktailen af rabarber og det franske eventyr om den skyldige elefant, som blot fordi den var naiv endte i slangens mave. Det er Kind Of Blue.

Kind Of Blue er varme kinder, søde smil og det som vi ikke siger. For nærværet er allerede blevet blåt mellem de nærmeste øjne.

Høj på herlige samtaler

Af Claus Høxbroe

Kind Of Blue er en af de mange steder, man ville betegne som ener, men netop der stopper alle ligheder. Kind Of Blue er stedet hvor jeg første gang møder ejeren, Claus, og ikke forlod beværtningen før 6 timer senere, det er der ikke noget nyt i, når man sætter sig op i baren, men nyt var det at jeg ikke var fuld, da jeg traver ud på gaden, blot høj på herlige samtaler, Kind Of Blue er stedet jeg parkerer min udstoppede hjort i baglokalet, og løber i rutefart mellem Sankt Hans Torv og min plads i baren, min plads i baren og Sankt Hans Torv, da jeg er en del af en byvandring, med oplæsninger af mine digte, men bare må tilbage og samtale. Kind Of Blue er stedet hvor jeg nyder en kølig Bækker, enten med samtale til, eller blot bagerst i lokalet, med tankerne vandrende, da der netop er plads til begge dele. Kind Of Blue er hele København, og København er Kind Of Blue, uden Kind Of Blue ville København være lidt mindre hovedstad. Kind Of Blue er faglig stolhed, Kind Of Blue er farlig fristende, med sin helt perfekte lyssætning, og Claus konstant justerende markisens længde ud over gaden, en lysets Dj. Kind Of Blue er læ for regnen, og forfriskende som de første sommerdråber, Kind Of Blue er glimtet i øjet på en våd nat, Kind Of Blue er kaffen der får skrevet specialet færdigt, Kind Of Blue er uhyre vanedannenede, Kind Og Blue er et fix de aldrig for mig til at undskylde jeg nyder.